GGIF alene i toppen efter sejr

Arkivfoto


Det blev Grindsteds herrer, der slap bedst fra gårsdagens topopgør i 2. division i håndbold, hvor modstanderen på udebane hed Rækker Mølle.

GGIF vandt 27-21 i en kamp, hvor holdet ellers kom bagud fra start. Gæsterne fik dog rettet lidt til på spillet og satte sig således på kampen resten af tiden.

Med sejren er GGIF nu alene i toppen af puljen med 14 point for syv kampe – altså fuldt udbytte indtil nu i sæsonen.