Grindsted Handels 100 års jubilæum skal fejres

Arkivfoto


I år kan Grindsted Handel fejre 100 års jubilæum – og dét skal fejres.

Det mener den lokale handelsstandsforening, som derfor har ansøgt kommunen om midler til fejringen og diverse aktiviteter i forbindelse dermed.

For det første ønsker Grindsted Handel ligesom i de foregående år at have kræmmermarked alle lørdage i juni og den første lørdag i august – noget som de senere år har været en god måde at skabe ekstra liv og hygge i byen.

Derudover vil handelsforeningen også gerne gentage succesen fra et par år siden med et freestyle motocross show midt på torvet. Det trak i den grad folk til – også fra oplandet, så derfor er en gentagelse nærliggende.

For at finansiere dét har Grindsted Handel søgt Billund kommune om 175.000 kroner – og det vil Økonomiudvalget tage stilling til på næste møde i morgen.