Grindsted kører uden Jepsen Jensen i Holstebro

Grindsted Speedway Klub siger farvel til nogle kører og goddag til andre. Foto: Tommy Ovesen/Foto7200


Det bliver en svær, men ikke uoverkommelig opgave for Grindsted Speedway Klub, når truppen i aften kører superligaspeedway i Holstebro.

– Vi har 2 nye kørere med i forhold til onsdagens match mod Fjeldsted. Michael Jepsen Jensen erstattes af vores anden A-kører, Kacper Gomolski, mens Lasse Frederiksen erstattes af Krystian Rempala, siger assisterende holdleder Stig Schrøder.

Rempala har gjort en rigtig god figur for Grindsted, idet han lavede fem point i sin debutmatch for midtjyderne og 10 point mod Holsted.

– Kacper Gomolski er også en fuldgod erstatning for lokale Michael Jepsen Jensen, så jeg er tilfreds med det hold vi har sat, siger Stig Schrøder. Han forventer kamp til stregen mod Holstebro og fremhæver især Grindsteds B-kører, Johannes Kikkenborg til dette opgør:

– Kikkenborg har virkelig styr på banen deroppe, så han skal nok lave nogle point, forudser Stig Schrøder.

Grindsted stiller med følgende mandskab:

A – Kacper Gomolski
B – Johannes Kikkenborg
B – Krystian Pieszczek
C – Krystian Rempala
D – Emil Grøndal

Holdleder: Johnny Hvidtfeldt og Stig Schrøder

Holstebros hold består af:
Bjarne Pedersen
Andrely Karpow
Jesper B. Monberg
Thomas Jørgensen
Mikkel B. Andersen

 

Foto: http://grindsted-speedway.dk/