Grindsted tabte knebent – igen

Billedet her er fra sidste sæson, hvor Krystian Rempala sammen med Michael Jepsen Jensen kæmper for GSK. Foto: Foto7200


Det blev i aftes til et nyt smalt nederlag til Grindsted Speedway Klub, der tabte 41-43 til gæsterne fra Holsted, der endda stillede op uden en A-kører.

Grindsted var ellers foran helt indtil 11. heat, men så overtog gæsterne teten. En sidsteplads til GSK-kører Michael Jepsen Jensen i 12. heat vendte op og ned på matchen, da Holsted udlignede til 36-36. Og så kunne gæsterne lugten sejren og gik benhårdt efter den. Ikke engang en heatsejr til Michael Jepsen Jensen i  sidste heat kunne ændre på, at Holsted tog fra Billund Kommunes speedwaycenter med to point.

Allerede fredag skal GSK i ilden igen, hvor modstanderen hedder Region Varde Elitesport i Outrup. Her er Michael Jepsen Jensen forhindret i at være med, så Grindsteds ære skal forsvares af Krystian Pieszczek, Miroslav Jablonski, Johannes Kikkenborg, Emil Grøndal og Krystian Rempala.

 

Foto: Michael Jepsen Jensen med blå hjelmfarve forsøger sammen med Krystian Rempala med rød hjelm at kæmpe sig forbi modstanderne. Foto7200