Læserbrev: Det har været et særdeles godt år!


Ved kommunalrådsvalget i november 2017 fik vi i Billund Kommune landets største radikale fremgang på 5,9 %. Ligeledes kom vi på en delt førsteplads ved at gå fra 0-2 byrådsmandater.

Sådan indledte jeg beretningen på den årlige generalforsamling for Radikale Venstre i Billund Kommune.

Vi blev begunstiget af at kunne tiltrække et par stærke politiske profiler som vi i den grad fik spillet ind på et i øvrigt stærkt hold. Derfor fik vi så godt et valg. Jeg fremhævede også en pæn medlemsfremgang samt en yderst velfungerende hjemmeside og Facebookgruppe.

Ved valgene til bestyrelsen var der nyvalg til Palle Frank Gaspar Refsgaard, Billund og genvalg til Inger Refstrup, Billund. Ulla Berg Bojesen, Billund og Mogens Hargaard, Grindsted blev valgt som suppleanter. Der var også genvalg til mig som formand. Dawn Marie Mortensen, Grindsted og Niels Kristian Refstrup, Billund er også medlemmer af bestyrelsen men var ikke på valg i år.

 

Venlig hilsen

Hans Jørgen Jensen Skriver, Grindsted, formand for Radikale Venstre Billund Kommune