Læserbrev: Tilskud til flygtninge kunne måske være gavekort til butikker?

Ulrich Kristensen, Lokalpolitisk Forum


Borgmesteren har truffet en formandsbeslutning, at vi giver et tilskud til midlertidige værter på DKK 200 pr. døgn pr. ukrainske flygtninge, hvilket jeg sagtens kan tilslutte mig.

Måske man kunne koble dette sammen med vores Handelsstandsforeninger, hvorfor ikke udstede det til “Billund-Grindsted gavekortet”, og samtidig indgå aftaler med købmænd i de mindre byer – så kan værter vælge hvem de ønsker gavekort til?

I sidste ende tror jeg ingen vælger at hjælpe som værter pga tilskud, men lad os da binde tingene sammen, og bruge pengene indenfor egne rækker.

På tirsdag er “City Grand Slam” (beachvolley turnering) igen på dagsordenen i ØK. Kassen er IKKE bundløs. Lyt nu til formand for Grindsted Handel. Pengene bruges ikke rigtigt, med mindre selvfølgelig kassen er bundløs. De anviser jo faktisk selv ting/forhold de synes bør have større prioritet.

Håber snart vi som samlet byråd sætter os sammen og sætter en retning i forhold til hvad vi ønsker at støtte og prioritere i vores kommune. Hvilke fyrtårne skal have vores opmærksomhed? Hvor går grænsen mellem event og markedsføring?

Vi bliver også presset på “opgaveløsningen” hvis der kommer 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark, det betyder ca. 500 i Billund kommune (hvis alt kan gøres op i forhold til fordelingsnøgle). Igen, kassen er ikke bundløs.

Alle vil gerne hjælpe, der udvises meget stor samfundssind. Det er meget beundringsværdigt.

 

Venlig hilsen

Ulrich Kristensen

Medlem af kommunalbestyrelsen i Billund Kommune, Lokalpolitisk Forum