I mit sidste indlæg skrev jeg om sygefraværet på vores plejecentre og vores SOSU-medarbejderes arbejdsglæde. For mig er der ingen tvivl om at mangel på arbejdsglæde og sygefraværet hænger sammen, og skal vi have sygefraværet ned, skal vi have arbejdsglæden op.

Vi har med en medarbejdergruppe at gøre, som ligger en stor ære i at yde en god service og behandling af vores ældre, og som brænder for deres arbejde. Der bliver trukket store veksler på dem, og de bliver presset af sparekrav.

Nogle af de historier man hører er skræmmende, for de er vores ældre medborgere, det går ud over.  For eksempel når de ældre skal sove til middag, så har personalet ikke tid til at ligge dem i deres seng, men nøjes med at ligge ryggen på deres kørestol ned, så den ældre ”ligger” i sin kørestol.

Eller når SOSU assistenterne skal hjælpe nogle af de ældre med at spise, så skal de tage sig af 3 – 4 ældre på en gang. Så tager det lang tid at spise, når man kun får en skefuld ind i mellem da de andre jo også skal have noget at spise.

Når medarbejderne påtaler det over for sin leder, så får man bare at vide, at man kun skal hjælpe de ældre med det, de er visiteret til, men ikke engang det er der ordentlig tid til. Der er simpelthen ikke tid til at tage sig ordentlig af de ældre, og det kan vi ikke være bekendt.

Samtidig sender vi de ældre på kryds og tværs af kommunen, når de tildeles en ældrebolig. Det betyder de bliver skilt fra deres netværk, som typisk findes i den by de boede i. Billund Kommune skal sikre at der er tidssvarende ældreboliger til rådighed tæt på den ældres familier og netværk.

Et sted at starte kunne være at fjerne unødvendige registreringer, som tager tid fra den personlige pleje og omsorg. Det vil give mere tid til løsning af kerneopgaven omkring den ældre. Billund Kommune skal være et godt sted at blive gammel, og vi skal sikre kerneværdier, som tryghed, værdighed og respekt i mødet med den ældre.

Vi kan ikke være andet bekendt.

Med venlig hilsen

Allan Munk Nielsen, byrådsmedlem, Konservative, Sdr. Omme