LEGO-familie laver ny legeaftale med Kompan.


2 af landets største legetøjsfamilier Dyvig og Kirk har indgået ny legeaftale, og skal ved fælles hjælp vokse og fortsat lancere nye innovative lege-produkter.

I en pressemeddelelse fra Kompan fremgår det at Kirk Kapital har købt 25% af aktierne i Kompan, som er en af verdens førende producenter af udendørs legepladser og legeredskaber. Sælgeren er ifølge pressemeddelelsen pensionskoncernen PFA.

Kirk Kapital blev stiftet i 2007 af Gunhild Kirk Johansen, der er søster til LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen, og hendes tre sønner.

Med Kirk Kapital bibeholder vi set-up’et med en dedikeret, langsigtet og kapitalstærk aktionær, som deler vores strategiske mål for KOMPAN. Vi arbejder konstant på at styrke Kompans konkurrencekraft, så vi kan blive ved med at vokse ved at lancere nye innovative produkter, ved at vinde markedsandele i eksisterende markeder og ved at gå ind i nye markeder, udtaler bestyrelsesformand Christian Dyvig fra Kompan i pressemeddelelsen.

Fra Kirk Kapital udtaler Direktør Bjarne Ammitzbøll ifølge meddelelsen, at baggrunden for investeringen er, at Kompan er en

veldrevet virksomhed med en stærk forretningsmodel og en veldokumenteret evne til at skabe vækst ved hele tiden at udvide grænserne for intelligent leg og læring.

Kompan matcher vores investeringsfokus perfekt, og virksomheden har et stort potentiale for at vokse. Det potentiale ser vi frem til at være med til at udfolde, slutter Bjarne Ammitzbøll.

Kompan nåede i 2013 en omsætning på ca. 1,3 mia. kroner med et flot driftsresultat (EBITA) på 163 mio. kr. Omsætning og indtjening er øget i 2014, hvor Kompan har vundet markedsandele i Europa og fortsat sin ekspansion i Asien og Nordamerika.

Familien Dyvig forbliver uændret hovedaktionær med samlet 59 % af aktierne, og de øvrige aktier ejes af adm. direktør Connie Astrup-Larsen, Supply Chain direktør Jesper Egelykke Jensen samt andre ledende medarbejdere i Kompan.

Foto: Pressfotos, Kompan.

10865735_1518852648387546_8481700108653493004_o 10848586_1518852608387550_3030285740858226117_o 10827956_1518852005054277_371633690691976976_o