Ligamodstand til Grindstedspillere i pokalturneringen

Arkivfoto


Både Grindsteds bedste håndbolddamer og -herrer er klar til næste runde i pokalturneringen i håndbold og her kommer der for alvor modstand til GGIF’erne.

Grindsteds herrer i 2. division skal op imod ligaherrerne fra Aalborg Håndbold. Kampen er endnu ikke progamsat, men opgøret skal være afviklet senest 5. marts.

Det er også Aalborgs håndboldkvinder, der står som modstander i damernes kamp. Her skal Grindsted GIFs 3. divisionsdamer møde ligaholdet fra Aalborg EH. Den kamp skal også være afviklet inden 5. marts.

Mens det stadig er uklart hvornår kampene skal spilles, så står det klart at begge kampe skal spilles i Grindsted, da GGIF som lavest rangerende hold har hjemmebanefordel.