Nu kan borgere med depression igen komme med ud i naturen


Depression rammer ca. hver 5. dansker, så dette tilbud vil sikkert være relevant for nogen, du kender.

Igen i år har vi et tilbud til voksne borgere, der har en let til moderat depression eller er i risiko for at udvikle en.

Den 22. marts 2023 starter et nyt hold til voksne borgere, der har en let til moderat depression eller er i risiko for at udvikle en. Deltagerne på de tidligere hold var glade for at have et rum i naturen, hvor der var plads til øvelser og snak om udfordringer, så vi gentager succesen.

Tilbuddet er et holdforløb, hvor du lærer at bruge naturen til at lade op. Det vil blandt andet ske ved aktiviteter i naturen, mindfulness og samtaler om trivsel, søvn, kost og konkrete redskaber til at håndtere negative tanker.

Tilbuddet løber over 8 onsdage i tidsrummet 14.00-16.30. Ønsker du at deltage, kan du ringe til os på tlf: 72 13 16 69 mellem kl. 8-10 og 12-13 (fredag dog kun kl. 8-10), hvorefter du vil få en afklarende samtale for at vurdere, om tilbuddet er det rigtige for dig.