MAGION serverer VM-håndbold på storskærm

Der var pænt fyldt op i MAGION da Danmark spillede mod Tunesien. Foto: MAGION.


Når Danmarks herrelandshold i morgen aften indleder VM-slutrunden i håndbold, så er MAGION i Grindsted igen klar med storskærmen for at vise alle Danmarks kampe ved slutrunden.

Første kamp for Mikkel Hansen og Co. er altså fredag mod Belgien og her åbnes skærm og bar i MAGION kl. 19.30 med kampstart kl. 20.30.

De to resterende gruppekampe vises også søndag den 15. januar og tirsdag den 17. januar. Alle tre dage er med kampstart kl. 20.30. Danmarks kampe i mellemrunden ligger endnu ikke fast.

Under VM i fodbold trak storskærmsvisning af Danmarks kampe 200-300 mennesker i MAGION. Ambitionen i MAGION er at nå samme antal, når kampenes betydning stiger i løbet af turneringen.

– Forhåbentlig når Danmark hele vejen til finalen. Vi har valgt at tilbyde storskærmsvisning af alle de danske kampe, så stemningen gradvist kan bygges op frem mod de afgørende kampe, forklarer centerleder Henrik Steen-Andersen.