Ny leder til Ungdomsskolen i Billund Kommune

Rikke Nedergaard er ny leder af Ungdomsskolen i Billund kommune.


Rikke Nedergaard fra Horsens bliver ny leder af Ungdomsskolen i Billund kommune.

Hun kommer aktuelt fra en stilling som konsulent og instruktør i virksomheden MILIFE, hvor hun har arbejdet for at give at give børn og unge mulighed for at lære at beherske de personlige og sociale kompetencer, som indgår i det 21. århundredes kompetencekrav.

Hun er uddannet lærer, har deltaget i ledertalentudviklingsforløb, og er certificeret facilitator fra Future Performance.

– Med Rikke Nedergaard får vi en dygtig og ambitiøs leder med stor erfaring fra ungdomsskoleområdet og med ledelse af den store kompleksitet der er i en ungdomsskole, jeg glæder mig til samarbejdet, siger Morten Kirk, der er skolechef i Billund Kommune i en pressemeddelelse.

Den nye leder begynder i Billund Kommune den 1. august 2019.

Stillingen som leder har været ledig, siden Agnes Østergaard fik nyt job, og er i fremtiden en institutionslederstilling, da Ungdomsskolen ikke længere er en del af Kulturskolen.

– For mig er den kommunale ungdomsskole et omdrejningspunkt i forhold til at give børn og unge nogle muligheder hvor den enkelte unges udvikling respekteres, støttes og udfordres, siger Rikke Nedergaard.