Også to Michelin-stjerner til LEGO House

Foto: LEGO House


Ligesom BillundOnline kunne fortælle i går, at LEGOLAND Billund har fået to Michelin-stjerner i 2019-udgaven af den grønne udgave af Michelinguiden, så er der også faldet to stjerner til LEGO House i Billund.

Med tildelingen af de to stjerner vurderer Michelin-guiden blandt andet at ”LEGO House er en oplevelse man ikke må gå glip af” og at det er “en fem-zonet legeplads, som inviterer børn til at bruge deres kreativitet og opfindsomhed sammen med deres forældre”.

Michelin-anerkendelsen af LEGO House følger i kølvandet på en anden international pris, nemlig den prestigefyldte Thea Award, for ”Outstanding Achievement”, som LEGO House modtog på Disneyland Hotel i Californien lige før påske.