Rasmus vinder Danish Amateur Championship 2016

Vinder af Danish International Amateur Championship (DIAC) 2016 blev Rasmus Højgaard. Privatfoto


DIAC er den største amatørturnering i Skandinavien og Rasmus har fra førstedagen været med helt fremme i turneringen. Inden finaledagen lå Rasmus således på en delt 3. plads.

Den unge Gyttegårdspiller startede desværre dagen med bogeys på både hul 1 og 2 og en mistet bold på hul 8 resulterede uheldigvis i en dobbelt bogey. Heldigvis lod Rasmus sig ikke slå ud af det og han gik de sidste 9 huller i -4 !!! (Par, birdie, birdie, par, birdie, birdie, birdie, bogey, par) – og det var altså nok til at slutte foran John Axelsen og alle de andre i Silkeborg.

Rasmus kom med sejren i fint selskab med tidligere vindere af turneringen som bl.a. tæller Morten Ørum Madsen, Mark Haastrup, Lucas Bjerregaard, Kasper Estrup og John Axelsen.

Ud over den fine pengepræmie har Rasmus også vundet sig adgang til ECCO Tourens turnering på Skjoldenæsholm den 4.-6. aug. hvor der bl.a. kæmpes om 3 pladser til Made in Denmark i Himmerland.