Rungende ja i Grindsted – nu er hele kommunen talt op


Igen til dette valg var MAGIONs hal 3 valgstedet for de 7.738 vælgere i Grindsted. Og ligesom i Billund var der også her en stor overvægt af ja-sigere, eftersom 63,2 pct satte kryds ved ja, mens 36,8 pct satte krydset ved nej.

Kun 61,08 pct af de inviterede vælgere tog imod indbydelsen til at sætte et kryds i MAGION i dag.

Dermed nåede stemmetællerne i Billund kommune til bunds i bunkerne og kan sende et samlet JA videre til Indenrigsministeriet. 61,8 pct af vælgerne i Billund kommune stemte ja til at fjerne forsvarsforbeholdet, mens 38,2 pct stemte nej.

Af de 18.703 stemmeberettigede i Billund kommune i dag, valgte 12.055 at benytte sig af deres demokratiske ret. Det svarer til en stemmepct på 64,45 – noget lavere end de 72,93 pct i 2015.