Speedwaysæsonen skydes i gang med gratis match

Arkivfoto: Foto7200


Endnu engang har hovedsponsoren Billund kommune valgt at købe årets første hjemmematch, når Grindsted Speedway Klub indleder sæsonen i den danske speedwayliga.

Det er i aften slaget skal stå på Kærgaard Speedway Arena hvor Slangerup kommer på besøg. Med sig har Slangerup den tidligere GSK-kører, Michael Jepsen Jensen, der således for en stund vender hjem til sin tidligere hjemmebane.

Grindsted stiller til aftenens match op med Kacper Gomólski, Patrick Hougaard, Nikolaj Busk Jakobsen, Claus Vissing og Kasper Andersen. Egentlig var A-kører Martin Smolinski indskrevet i truppen, men han har meldt afbud, så derfor kommer den tidligere B-kører i GSK-vesten, Gomólski, ind som A-kører for Grindsted til aftenens match.

Første heat skydes i gang kl. 18.30 og GSK håber naturligvis på massiv opbakning fra hjemmepublikummet, når nu entreen er gratis.