Topholdet Grindsted møder Ringkøbing


Grindsted GIFs serie 1-herrer skal forsøge at forsvare førstepladsen i tabellen, når turen i dag går til Ringkøbing, hvor slaget står på Alkjær Stadion kl. 15.

– Der venter os en svær udekamp mod Ringkøbings divisionsreserver. Ringkøbing er favorit til at vinde række, så det bliver en meget svær opgave, siger den ene halvdel af trænerduoen, Jimmi Nielsen.

Sammen med Martin Møller Madsen skal han forsøge at sætte spillerne op til den svære udekamp. Men Grindsteds trup har god vind i ryggen for tiden:

– Vi har fået en god start på sæsonen med sejre i de første 2 kampe, så vi skal bringe den selvtillid og optimisme med ind i kampen, som de 2 sejre har givet, siger Jimmi Nielsen.

Lørdagens GGIF-trup består af:

Jan Kristensen
Henrik Bagger
Kenneth Jensen
Allan Gull
Christian Pedersen
Morten Lund Nielsen
Martin Lund Nielsen
Kasper Knudsen
Rasmus Rathe
Michael Christensen
Nikolaj Poulsen
Rene Seidenschnur
Andreas Nørgård
Stefan Laursen