Ufortjent nederlag i sæsonåbner



Ganske ufortjent tabte Billunds oprykkere til fodboldens serie 2 fredag aften 2-3 hjemme til Varde.

Kampen var på forhånd spået til at blive en vanskelig en af slagsen for Billunds vedkommende, idet Varde er storfavoritter til at rykke op efter sæsonen.

Men Billund gav vardenserne kamp til stregen og derfor var det også helt ufortjent at Varde kom foran 1-0 efter en god halv time.

Det lykkedes dog Billunds Jes Dahlman at udligne med fire minutter tilbage af kampen og meget tydede således på en pointdeling.

Men Varde ville det anderledes og med en scoring til 1-2 i de sidste minutter, kom der for alvor gejst og hurtighed i Billund-spillerne der ikke lige sådan havde tænkt sig at blive liggende.

Få minutter senere lykkedes det igen hjemmeholdet at udligne – denne gang ved Alexander Plagborg.

Desværre fik gæsterne endnu engang sendt bolden ind bag Billund-keeper Michael Andersen og dermed var 2-3 nederlaget en realitet.