20-årig i kritisk tilstand efter uheld

En 20-årig mand blev i går i kritisk tilstand fløjet til Odense Universitetshospital efter et færdselsuheld i krydset Koldingvej/Grenevej.

Uheldet skete omkring kl. 16.20, da den unge mand i bil på vej mod Billund på Koldingvej overså en varevogn, der var på vej til at svinge til venstre ind på Grenevej.

I forbindelse med uheldet måtte en lastbil der kørte i sydlig retning ad Koldingvej undvige, så den endte inde på en nærliggende mark.

Seneste melding om den unge mands tilstand er fra i aftes, hvor han meldes udenfor livsfare.