742 fartbøder på én uge


Der var gang i bødeblokken, da Sydøstjyllands Politi, som Billund Kommune hører ind under, for et par uger siden deltog i den landsdækkende og målrettede færdselskontrol sammen med de øvrige danske politikredse.

I løbet af én uge blev der i alt udskrevet 742 fartbøder i hele politikredsen. Af dem blev 418 taget for at køre for stærkt i byerne, mens 239 blev noteret for at køre for stærkt på landevejen. 67 bilister blev stoppet for at køre for stærkt på motorvejen – og 18 blev stoppet på øvrige steder, som det hedder fra politiet.

Ud af de 742 fartovertrædelser blev de 555 målt af en fotovogn, mens de resterende 187 blev taget af politiets normale færdselspatruljer.

Foto: politi.dk