Der plantes nye træer i Kvindelunden

Tirsdag eftermiddag plantes der endnu engang nye træer i Kvindelunden i Billund. Kvindelunden, der ligger for enden af Mølleparken tæt ved byskiltet, blevet en realitet for 25 år siden da 20 kvinder og børn plantede 75 egetræer som markering 75-året for Grundlovens ændring.

I år er det altså 100 år siden grundlovsændringen, der gav den største del af Danmarks voksne befolkning stemmeret. Det markerer Grene Menighedsråd, Folkeuniversitetet i Billund, Billund Museum, Soroptimistklubben i Billund/ Grindsted og Billund Bibliotekerne ved forskellige arrangementer. Blandt andet dagens plantning af Grundlovs-egetræer.

I eftermiddag mellem kl. 16.30 og 17 planter den tidligere formand for den lokale KAD-afdeling, Tove Christensen, et træ – blandt andet sammen med journalist og forfatter Pia Fris Laneth, der i øvrigt også i aften holder foredrag i Billund Centrets teatersal om “1915:Da kvinder og tyende fik stemmeret.”

De nye træer står klar til at blive plantet i eftermiddag

Foto: Hugo Sørensen