Afspærringer i Billund lørdag den 14. september

I samarbejde med Billund Handelsstandsforening og Børneulykkesfondens Legehelte afholdes der lørdag den 14. september Hero Run i Billund. Dele af Billund bymidte vil derfor blive fyldt med en masse seje børn og deres familier. Med både eventplads, løberute med forskellige forhindringer og afspærringer i bymidten vil det medføre, at visse husstande vil blive berørt i forhold til afspærringer og omkørsel.

Da der er tale om et familieevent, og sikkerheden er førsteprioritet, vil løberuten i en periode være afspærret uden nogen mulighed for kørsel i området.

Afspærringerne vil være i perioden lørdag den 14. september fra kl. 05.00 – 18.00:

  • Lørdag den 14. september fra kl. 05.00 – 18.00: Den centrale bymidte omkring Byens Plads vil være afspærret. Dette omfatter Byens Plads, Gammelbro, Butikstorvet og Hans Jensensvej mellem Billund Centret og Skolevej.
     
  • Lørdag den 14. september fra kl. 10.00 – 14.00: Ruten hvor børnene og deres familier løber, vil være afspærret.

Det anbefales, at bilen flyttes ud fra området, inden vejene spærres af, hvis man ønsker at bruge den i ovenstående tidsrum. På samme måde kan biler først flyttes tilbage til området efter kl. 18.00. Vi henviser til at benytte byens øvrige parkeringspladser denne dag og beklager den ulejlighed, som det måtte medføre.

Kort over de afspærrede gader kan også ses på www.billund.dk/herorun

Der vil selvfølgelig til hver en tid være adgang for beredskab og udrykningskøretøjer i hele området.