Alle elever sendt hjem fra landbrugsskolen og TronsøSkolen


Efter samråd med Billund kommunes sundhedsstab har Tronsøskolen og Grindsted Landbrugsskolen valgt at sende samtlige elever hjem – efter en enkelt elev er testet positiv for covid-19.

Det fortæller Netavisen Grindsted.

Skolens leder Toni Hessner oplyser til netavisen, at man ikke kan sandsynliggøre at den pågældende elev kun har været i kontakt med primærgruppen som eleven går i. Det er altså derfor alle elever for en sikkerheds skyld er sendt hjem.

Eleverne skal alle testes lørdag og mandag, og når de har to negative tests, kommer eleverne forhåbentlig tilbage på skolen på onsdag. Eleverne skal i mellemtiden være i selvisolation hjemme hos sig selv.

Også personalet på både TronsøSkolen og Grindsted Landbrugsskole skal testes for corona.