Anholdt mand skal i grundlovsforhør

Foto: Ulrik Wulf Nielsen


Det er en mand i 30’erne, der tidligere i dag blev anholdt i Billund Lufthavn i forbindelse med en bombetrussel i passagerterminalen.

Manden oplyste selv politiet i lufthavnen om, at den genstand, han indleverede indeholdt sprængstof. Hvad der er mandens motiv, er nu en del af det efterforskningen skal undersøge.

Der er intet i den hidtidige efterforskning, der peger på, at den pågældende mand har arbejdet sammen med andre, men politiet undersøger fortsat om hændelsen ved LEGOLAND tidligt i morges har en sammenhæng med dagens begivenheder i lufthavnen.

Den anholdte mand fremstilles i grundlovsforhør i morgen, hvor anklagemyndigheden forventes at anmode om lukkede døre.