Anni Matthiesen napper 4 år mere

En sej og langtrukken fintælling har nu nået sin ende

Vores lokale Venstre-kandidat Anni Matthiesen, har siddet på kanten af stolen de sidste mange timer i Esbjerg, og ventet på den endelige fintælling af stemmerne fra gårsdagens valg.

Det er vildt – det har været en rutsje tur uden lige, i aftes der troede jeg ikke på det, så er det passé tænkte jeg, da jeg så vi mistede kandidater.

Det er utrolig flot med den lokale opbakning lyder det fra Anni, der netop har fået de sidste tal i hænderne.

Med 5.573 personlige stemmer i ryggen går jeg ydmygt til opgaven, man bliver så taknemmelig og stærkere, lyder det fra en rigtig glad Anni Matthiesen til BillundOnline.


Tallene fra gårsdagens valg betyder samtidigt at der trods Socialdemokraternes store fremgang, ikke blev en plads ledig til Troels Ravn i folketinget i denne omgang.
Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at få en kommentar fra Troels Ravn.