Ansatte ved hjemmeplejen konstateret smittet


En borger og to ansatte ved hjemmeplejen i Billund kommune er testet positive for corona.

De positive test er faldet indenfor de seneste to dage, hvilket har sendt en af de mobile corona-testbiler til Grindsted.

Det fortæller Netavisen Grindsted.

Billund Kommune har begyndt smitteopsporings-arbejdet og få testet de borgere og kolleger der har været i kontakt med de to ansatte.

Ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut er der 11 nye smittede i Billund kommune den seneste uge.