Hæveautomat sprængt i stykker

Foto: Michael Emborg Andersen


Et højt brag rungede tidligt i morges gennem Vorbasse.

Årsagen var at ukendte gerningsmænd forsøgte at sprænge hæveautomaten ved Sparekassen Kronjylland i stykker.

Om det er lykkes gerningsmændene at få penge med fra stedet, står endnu ikke klart.

Der er samtidig sket store skader på bygningen og efterforskere fra Sydøstjyllands Politi har undersøgt stedet nærmere for spor ligesom flere beboere tæt på sparekassen er blevet afhørt.