Mens man på landsplan har konstateret en stigning i antallet af anmeldte indbrud i private hjem i årets første kvartal sammenlignet med sidste år, så er det gået den modsatte vej i Billund kommune.
Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik og Bo Trygt blev der i årets første kvartal anmeldt 19 indbrud i Billund kommune. Det er på niveau med 2022, men et fald fra sidste år. Her blev der i første kvartal af 2024 meldt om 37 indbrud – altså et fald på 49 pct.
På landsplan er der sket en stigning på 8 pct til 3705 indbrud i private hjem.
– I de senere år er der sket rigtig meget, og mange – lige fra politi og kommuner til kommercielle aktører som låsesmedene og ikke mindst borgerne – er trådt sammen for at styrke indsatsen mod indbrud. Det er vigtigt, at vi fortsætter. Også fordi vi ved, at et indbrud eller et indbrudsforsøg går ud over trygheden. Med simple midler kan vi i fællesskab gøre livet meget mere besværligt for indbrudstyvene – og det skal vi gøre, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.