AstraZeneca-vaccinen er sat i bero

Foto: Søren Svendsen / Statens Serum Institut


Stod du for at skulle vaccineres med Astra-Zeneca-vaccinen i nær fremtid, så kommer du til at vente lidt.

Myndighederne har nemlig besluttet at stoppe med netop den COVID-19-vaccine efter flere tilfælde af blodpropper blandt de vaccinerede.

Det er især et bestemt parti vaccine-doser, der er i myndighedernes søgelys efter en østrigsk sygeplejerske blev vaccineret og døde blot halvanden time senere. En 60-årig kvinde fra Danmark er ligeledes død af en blodprop efter at være blevet vaccineret med en dosis fra samme parti. Partiet består af en million doser, der er leveret til 17 lande i EU, fortæller TV 2 Nyhederne.

Indtil Lægemiddelstyrelsen har undersøgt om der er en sammenhæng mellem de indberettede bivirkninger og AstraZenacas vaccine, så er vaccinationen med AstraZenecas vaccine altså sat i bero.

Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, vil Lægemiddelstyrelsen sende brev til alle, der har fået vaccinen fra AstraZeneca inden for de sidste 14 dage. Det er nemlig dét der er vinduet for eventuelle bivirkninger af vaccinen. I brevet vil det fremgå hvad de vaccinerede hvad personer skal være opmærksomme på i forhold til symptomer på mulige blodpropper.