Bellini ude af finaleræset – Steakhouse stadig med i opløbet

Foto: pxhere.com


Det er i morgen kl. 12, at afstemningen om Danmarks bedste pizza slutter. Hidtil har både Ristorante Bellini, Billund og Billund Pizza & Steakhouse været med helt fremme i feltet, men nu er Bellini sakket bagud med 748 stemmer. La Boheme i Grindsted er også kommet med i konkurrencen, men har blot 61 stemmer. Cafe S i Billund har 40 stemmer, mens Stenovns Pizza i Grindsted har 7 stemmer, Pizza House, Grindsted har 3 og Napoli Pizza i Grindsted har blot 2 stemmer.

Dermed skal den lokale lid sættes til Ergin og co på Hovedgaden i Billund, som lige nu ligger nummer to i den landsdækkende konkurrence – kun overgået af et pizzeria i Skørping. Det nordjyske pizzeria har lige knap 3600 stemmer – især takket være omtale af konkurrencen hos den regionale tv-station – mens Billund-restauranten har 3170 stemmer.

Så der kan stadig nå at komme en sejr i hus til et lokalt pizzeria, hvis endnu flere går ind og stemmer. Se hvordan lige her.