En 20-årig mand fra Fyn skabte natten til søndag uro på Butikstorvet i Billund, hvor han omkring kl. 01.15 forsøgte at komme ind på en beværtning, selvom personalet vurderede, at han var for spirituspåvirket og afviste ham.
Det førte til utilfredshed og en aggressiv optræden, hvor manden slog og sparkede ud efter potteplanter på torvet. En vagt på stedet tilbageholdt den unge mand, der ifølge anmeldelsen fortsatte med at råbe skældsord og udvise truende adfærd.
Politiet ankom kort efter og sigtede den 20-årige for overtrædelse af restaurationsloven.




