Bierfesten er i fuld gang i Vorbasse

Gæsterne bliver budt velkommen med et "Grüss Gott" eller "Guten Tag". Stilen er lagt, de fleste piger er i en dirndl - en tyrolerkjole og mændene i passende lederhosen og hat. Foto: Inger Donslund


Lørdagen byder på Bierfest i Vorbasse Stadthalle med 489 gæster til spisning af wienerschnitzel, musik ved Top Seven og en masse god øl.

Gæsterne bliver budt velkommen med et “Grüss Gott” eller “Guten Tag”. Stilen er lagt, de fleste piger er i en dirndl – en tyrolerkjole og mændene i passende lederhosen og hat.

Orkestret Top Seven kan deres tyske bierstube-/bierhallemusik og de gode gamle danske syng-med-numre.

Vorbasses erhvervsliv og deres personale har bakket flot  op om festen, hvor overskuddet går til håndboldafdelingen. Krocket-og petangueklubben og Idræt om dagen serverer og passer gaderoben.