Bil forulykket – men politiet mangler føreren og en forklaring

Sydøstjyllands Politi står lige nu med en sag om et færdselsuheld ved Hejnsvig.

Natten til søndag kørte en bil galt på Ribe Landevej, men da politiet kom til stedet, var der ingen personer at finde i området – hverken i eller omkring bilen.

Ifølge politiet var der tydelige spor på stedet efter bilen er kørt i rabatten eller i grøften hen over en strækning på 100 meter, inden den så er trillet rundt og landet på taget.

Ejeren af bilen er en mand fra Bramming, men politiet har endnu ikke vished for om det var ham eller en anden, der førte bil natten til søndag – eller hvorfor uheldet skete.

Har du oplysninger i sagen, hører politiet gerne fra dig på tlf. 1-1-4.