U13 fodbold drengene fra Billund IF Fodbold spiller i aften kl. 19 finale om det jyske mesterskab. Kampen mod Brande spilles på neutral grund på Give Stadion.
Vejen til finalen fra været nervepirrende at komme igennem for holdets træner, Flemming Nielsen:
– I kvartfinalen spiller vi mod Brabrand på deres hjemmebane og er bagud med 2 kort før tid, men mirakuløst tvinger drengene kampen ud i forlænget spilletid og vinder 5-4. I semifinalen mod Løjt er vi bagud med 2 ved halvleg. Drengene reducerer, men kommer bagud igen. Vilje, mod, styrke, men især et helt unikt fodboldhold med et stærkt sammenhold gør, at drengene vinder semifinale-kampen 5-3, fortæller Flemming Nielsen.
I aften kl. 19 gælder det så altså JM-finalen mod Brande. Kampen fløjtes i gang kl. 19 på Give Stadion.