En rundringning til 32 af landets kommuner, som DR har foretaget viser, at Billund kommune ikke har preppet til blandt andet plejehjem og bosteder.
Mens den almindelige dansker sidste sommer fik melding fra Beredskabsstyrelsen om at sikre at husstanden har toiletpapir, mad, drikke og strøm nok til at klare sig i tre dage efter et eventuel angreb på landet, så er der ingen retningslinjer for kommunerne.
Fra Billund kommune lyder svaret at man har tjekket beredskabsplanerne, og købt lidt ekstra ind som vand til blandt andet plejehjem.
– Vi har på nuværende tidspunkt sikret os, at plejehjem og botilbud kan klare sig i minimum 24 timer i forhold til vand, mad, lys, tæpper mv., ligesom der vil være mad nok i dagtilbuddene, siger direktør for Voksne, Else Zippor.
Der er fra Billund kommunes side heller ikke indgået samarbejdsaftaler eller partnerskaber med frivillige organisationer som en del af den generelle beredskabsplan, men ifølge Else Zippor vil kommunen i år arbejde yderligere med sit beredskab, og her kan et samspil med civilsamfundet blive relevant.