Den står på nyfortolkninger af danske salmer, når Den Danske Salmeduo næste lørdag slår vejen forbi Billund.
Det sker i forbindelse med Sangens Dag lørdag den 29. marts, hvor duoen giver koncert i Billund Kirke fra kl. 15.30-16.30.
Den Danske Salmeduo har siden 1996 givet koncerter i kirker og på spillesteder i Danmark og Tyskland med nyfortolkninger af danske salmer i et møde mellem den nordiske folketone, den amerikanske jazztraditions improvisationer og den klassiske musiktradition.
Der er fri entré til koncerten, hvor alle er velkomne.