Billund Lufthavn vil benytte sig af hjælpepakke

Arkivfoto


Billund Lufthavn kommer til at benytte sig af regeringens hjælpepakke, der faldt på plads i weekenden.

Her blev der nærmest på rekordtid indgået en trepartsaftale, hvor staten giver lønkompensation på 75-90 procent af den løn, virksomheder betaler medarbejdere, som må sendes hjem på grund af økonomisk nedgang som følge af corona.

I Billund Lufthavn ville man have været nødt til at overveje opsigelser til en del af de 1.100 ansatte, hvis ikke der var kommet hjælp fra staten.

Direktør Jan Hessellund har dog endnu ikke overblik over, hvor mange af de ansatte man vil sende hjem og søge lønkompensation for.