Blev de unge klogere?

Fik vi fat i de unge? Er de blevet klogere på vores digitale services? Hvordan gik det? Det er nogle af de spørgsmål der formentlig stilles, når biblioteker og borgerservicecentre fra flere kommuner – deriblandt Billund – mødes til en slags evaluering på de seneste to års arbejde indenfor det digitale område.

Mødet finder sted på tirsdag i Magion i Grindsted, hvor personalet fra de syv deltagende kommuner er med.

Sammen med Danmarks Biblioteksforening og konsulentfirmaet Knudsen Syd har bibliotekerne og borgerservicecentrene gennem to år arbejdet sammen om at finde nye måder at kommunikere med de unge omkring de offentlige digitale løsninger.

Projektet har blandt andet kastet en app af sig, som er målrettet de unge, hvor man kan quizze sig gennem en række spørgsmål og på den måde blive klogere på de offentlige digitale services.

 

Foto: Danmarks Biblioteksforening