En 27-årig mand blev ved retten i Kolding i dag fremstillet i grundlovsforhør. Han er sigtet for at stå bag indbruddet mod tøjforretningen Ebbe i Billund natten til den 3. marts.
Ved indbruddet blev butikkens rude knust med en hammer, og der blev stjålet for godt 350.000 kr. tøj, blandt andet af mærket Hugo Boss.
Den 27-årige blev fremstillet for lukkede døre ved Retten i Kolding og blev varetægtsfængslet i fire uger.