Bøjsø vil charmere sig til flere kunder

Foto: Bøjsø


Igen i dag holder virksomheden Bøjsø Vinduer og Døre åbent hus i hovedkvarteret i Vorbasse.

Her er arkitekter, rådgivere og håndværkere fra Jylland og Fyn inviteret indenfor for at se nærmere på produktionen.

– Selvom vi har produktion i Vorbasse, nær Billund, er klart størstedelen af vores kunder fra Nordsjælland, og det kundekartotek vil vi selvfølgelig gerne udvide. Derfor har vi nu valgt at invitere både arkitekter såvel som rådgivere og håndværkere fra de mere nærliggende byer til åbent hus, så de kan få et øget indblik i vores produkter og se virksomheden, fortæller salgskonsulent hos Bøjsø døre & vinduer, Martin Hansen i en pressemeddelelse.