Siden den danske forfatter og tidligere musiklærer, Gunnar Geertsen, tilbage i 1979 skabte den fiktive figur Bølle-Bob, og Hornum-koret i de følgende år turnerede land og rige rundt sangene fra albummet “Bølle-bob og de andre”, har sangene nærmest indprentet sig i hovedet på de fleste voksne danskere.
Og nu gør Grindsted Amatør Scene (GAS) klar til at levere et brag af en forestilling, når de opfører Bølle-Bob på Grindsted Privatskole på Trehøjevej.
I alt 27 skuespillere – 6 voksne og 21 børn – terper i disse uger replikker til den store guldmedalje under instruktør Anne Lise Holms kyndige ledelse. I weekenden den 3. og 4. oktober opføres stykket kl. 13 og kl. 16 begge dage.
Billetsalget foregår hos Cirkeline i Nørregade 16, Grindsted eller på nettet via www.gas-grindsted.dk.