Hvordan skal ankomsten til Børnenes Hovedstad se ud?
Det skal børn, sammen med kunstneren Karoline H. Larsen, vise med tre nye landmarks. De tre landmarks bliver byporte til Billund by og placeres ved indfaldsvejene Vejlevej, Grindstedvej
og Båstlundvej.
I den forbindelse inviteres alle – både børn og voksne – til at være med til at sanse og fotografere Billund i morgen fredag mellem kl 16:00 og 18:00. Mødestedet er Frirum, på hjørnet af Skolevej og Hans Jensensvej i Billund.
”Sans Billund” bliver en sansende byvandring, hvor der skal mærkes, lyttes og duftes til Billund, og tages fotos af oplevelserne, lyder det fra Karoline H. Larsen, der sammen med børn vil se alle fotos igennem på udkig efter Billunds DNA. Derefter skal de mange indtryk omsættes til tre Landmarks.