Borgerne i Billund kommune og omegn tages med på råd i undersøgelserne af en mulig ny midtjysk motorvej. Det kommer til at ske på et borgermøde i Billund Idrætscenter på torsdag i næste uge.
Det er Vejdirektoratet, der har inviteret til mødet, hvor man håber på at blive klogere på blandt andet eventuelle forhindringer på de foreslåede strækninger. Noget som man hos Vejdirektoratet eller øvrige myndigheder måske ikke er helt kloge på.
Endnu ved ingen hvordan strækningen bliver, men der er forslag om ruter både vest og øst om Billund i motorvejsstrækningen fra Give til Haderslev.
Via dette link kan man zoome ind på ruterne og se præcist hvor de foreslås at ligge.