Torsdag formiddag klokken 10.36 rykkede brandfolkene fra Grindsted ud til melding om brand i et rækkehus i Lyngsøparken i Grindsted.
Kort efter blev der rekvireret assistance fra en vandtankvogn fra brandstationen i Billund for at hjælpe ved slukningsarbejdet.
Ifølge vagtchef Jakob Andersen fra Sydøstjyllands Politi er ingen personer kommet til skade i forbindelse med branden.
– Alle personer er ude af huset, og der er ingen tilskadekomne. Vi undersøger nu sagen nærmere, oplyser vagtchefen.



