Butikstyv stjal 20 plader Marabou

Torsdag aften blev en butikstyv snuppet i Meny i Sdr. Omme. Vedkommende havde taget ikke færre end 20 plader Marabou chokolade, og var i ledtog med en kammerat, der stjal fem deodoranter.

Mens chokolade-tyven blev standset, lykkedes det kammeraten at slippe væk.

Tyven var en 36-årig rumænsk statsborger og politiet vil nu forsøge at få manden sendt hjem til Rumænien på baggrund af overtrædelse af udlændingeloven, da der er tale om berigelseskriminalitet begået indenfor den første uges ophold i Danmark, som det hedder fra Sydøstjyllands Politi.