Salling Group tilbagekalder ristede og saltede cashewnødder af mærket Sereno i 150 grams poser.
Det skyldes at der er fundet glasstykker i nogle af poserne med holdbarhedsdato til 12. august 2025.
Poserne er solgt i Netto og tilbagekaldes fordi glasstykkerne udgør en potentiel sundhedsrisiko, da der kan opstå skader i mund, svælg og i mave-tarmkanalen.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det.