Selvom der kommer rigtig mange triatleter til byen og kommunen nu på lørdag, så går livet altså ikke i stå. Således kører LEGOLAND som sædvanligt på fuld drøn, men parken erkender at det store Challenge Denmark arrangement kommer til at påvirke deres gæster på dagen.
– Med målområde lige uden for parken, får løbet betydning for afviklingen af trafikken i området. Der vil dog være tydelig markeret med skiltning til omkørsel til henholdsvis HOTEL LEGOLAND og LEGOLAND Holiday Village. Så vi opfordrer alle vores gæster til at være opmærksomme på skiltningen ved parken på lørdag, siger Jacob Mortensen, der er pressechef i LEGOLAND.
Løbet er koncentreret omkring LEGOLAND Billund Resort og inkluderer en runde på travbanen, inden det afsluttes i hjertet af LALANDIA.
Her kan du læse mere om de trafikale udfordringer i Billund by på lørdag og se kortet over løbe- og cykelruter.