Telefonen ringer. Det er ”banken”. Personen i den anden ende kender dit navn, din adresse – og måske endda dit CPR-nummer. Så må det vel være banken? Nej. Ikke nødvendigvis.
Det er den ubehagelige virkelighed efter den alvorlige sikkerhedshændelse i Det Centrale Personregister, CPR, hvor uvedkommende har fået adgang til personoplysninger på millioner af danskere.
Og derfor lyder der nu en klar advarsel fra politiet til os alle:
Vær ekstra skeptisk, hvis telefonen ringer, eller der tikker en lidt for overbevisende sms eller mail ind.
For svindlerne kan potentielt ligge inde med oplysninger om dig, som gør deres historie langt mere troværdig end normalt. Omkring 8,8 millioner registrerede personer i CPR-systemet er berørt. Tallet omfatter dog også personer, der er døde eller flyttet ud af Danmark.
Lad dig ikke narre af, at de ved noget om dig
Det er netop dét, der gør sagen alvorlig. Vi er vant til at blive mistænksomme, hvis en fremmed ringer og fisker efter oplysninger. Men hvad nu, hvis personen allerede har oplysningerne?
Hvis vedkommende kender dit fulde navn, din adresse, din fødselsdato eller dit CPR-nummer, kan et falsk opkald fra ”banken”, ”politiet” eller en anden myndighed pludselig lyde temmelig ægte.
Politiets råd er derfor enkelt: Stol ikke på et opkald eller en besked, bare fordi afsenderen kender personlige oplysninger om dig. Bliver du kontaktet uventet, så afbryd samtalen og find selv det officielle telefonnummer til banken, politiet eller den myndighed, personen hævder at ringe fra. Og kommer der en sms eller mail med et link, så lad være med at trykke. Gå selv ind på den officielle hjemmeside.
MitID-oplysninger, engangskoder, adgangskoder og kortoplysninger skal du aldrig udlevere.
Du kan sætte en ekstra lås på
Er du bekymret for, at nogen kan forsøge at optage lån eller få kredit i dit navn, kan du oprette en kreditadvarsel på borger.dk. Det er en markering i CPR, som fortæller virksomheder, at de skal være ekstra opmærksomme, inden de giver lån eller kredit i dit navn.
Har du allerede klikket på et mistænkeligt link og tastet oplysninger ind, er rådet at reagere med det samme: Kontakt banken, spær om nødvendigt dit kort og skift relevante adgangskoder.
Og måske er det også værd at give mor, far, bedstemor eller den lidt mindre digitale nabo et praj. For efter det her datalæk kan et svindelopkald meget vel komme fra en person, der allerede ved langt mere om dig, end du bryder dig om.
