Del dit favoritsted i Billund kommune

CoC Playful Minds efterlyser inputs fra borgerne i hele Billund kommune omkring favoritsteder i kommunen.
Håbet er, at borgerne vil dele et foto af deres yndlingssted i kommunen og så bliver billederne vist i en udstilling til fødselsdagsfejringen på Båstlundvej ved Billund Lufthavn den 16. maj, hvor Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary deltager.
Samme dag bliver der også trukket en vinder fra puljen af foto-bidrag. Præmien er en familiepakke (2 voksne, 3 børn) der giver adgang til både LEGOLAND, WOW Park, Lalandia og LEGO HOUSE. Upload dit foto i denne tråd: https://www.facebook.com/cocplayfulminds/posts/1158192088346618
I øvrigt er alle borgere inviteret til fest på Båstlundvej mandag den 16. maj fra kl. 16.