Der er gang i det store legeland i Magion


Magion emmer i disse dage af leg og vinterferiesjov.

Hal 3 er omdannet til et kæmpe legeland, og det koster kun 70,- kr. og så må du lege der hele dagen. Børn under 3 år er gratis, og voksne fra 15. år er ligeledes gratis. Legelandet i Magion er åbent i dag til kl. 16:00 og igen i morgen tirsdag fra 10:00 til 16:00

Efter Mathias og Oliver fra 6. klasse havde taget kampen op med tyren, gik turen til en indbyrdes brydekamp. Selvom man har vundet kan man selvfølgelig godt hjælpe ”taberen” på benene igen.

Laura fra 2. klasse havde taget sin farmor med i Magion. Medens fotografen var til stede, var det dog kun Laura der tog kampen op med tyren.

Foto: Hugo Sørensen

 

Vintersjov uge 7 MAGION